Fantastisk, magisk, fortryllende … Hvilke ord skal jeg bruge om noget så smukt. Og tænk, det skete lige udenfor mine vinduer sent i aftes. Jeg føler mig som det heldigste menneske. At jeg kan kalde det for mit hjem.
Også selvom jeg, trist og fuld af sorg, brugte det meste af eftermiddagen igår hos min mor. Som ikke havde det så godt. Hendes liv er ved at rinde ud. Hun har Alzheimers sygdom og har haft det længe.
Det meste af tiden var hun langt væk. Men kiggede pludselig på mig indimellem. Jeg fik sagt farvel på smukkeste vis. Med sangen om Lille sommerfugl og Du er min øjesten.
Sange, hun sang for mig, da jeg var lille, mens hun strøg hårlokker bag mit evige altid betændte øre. Så trygt.

Jeg gjorde det samme ved hende i går, mens hun lå helt stille og trak vejret rytmisk og pustende.
Underligt at være fyldt af så modsatrettede følelser på en gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *