Byger der går og kommer. Det er den danske sommer. Sådan lyder den kendte sang fra højskolesangbogen. Og sådan var det præcis i dag. Overalt var der vådt og gråt. Blæsevejr og tunge skyer hang over Venø. Det virkede ikke særlig indbydende til udendørsliv.

Så min gåtur i dag blev til udflugt i Merivaen. Til Århus og IKEA. Det var ikke vejr til andet. Jeg manglede nogle småting og køkkengrej. Og så er IKEA stedet at købe ind. Med solen skinnende ind af bilruderne. Jeg havde fuld gang i aircon og måtte have solbriller på. Så smagte det lidt af sommer.

Det er min sidste feriedag. Nu er der bare weekenden tilbage. Tænk så hurtigt de tre uger gik. Jeg har haft det godt. Men kunne godt have brugt mere tid.

I IKEA var det halve af Danmark samlet tror jeg. Det var et hektisk og udmattende besøg.
Men nu er de små møbler samlet. Jeg fortjener mindst en medalje, for turen og det at samle møbler. Men kanelbullar kan også gøre det. Og sofakaffe samt en god bog. Ah..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *