Torsdagen blev skudt i gang med grå regnvejrsskyer. Der kom store, tunge dråber. Igen. Ryan kom forbi dryppende af regn og fortalte mig om en ledig bolig til vinter. Hvis jeg ville. Og hvis min plan om sommerhuset ved siden af glipper. Nu lever øens navn virkelig op til, hvad den er –  VEN ø. For hold nu op, så megen venlighed, jeg møder her.

Kort før frokost vendte vejret. Blå himmel åbenbaredes mellem truende mørkegrå skyer. Til gengæld blev de hurtigt blæst væk af en jævn vind fra vest. Heldigvis er der læ på østsiden. Så mine lyserøde vandresko blev straks sendt i den retning. Min plan var rundt om Nørskov Vig. For at se på sæler.  https://da.m.wikipedia.org/wiki/Nørskov_Vig 

Kom forbi den skønneste mark med moden havre og gik videre nynnende på “Jeg er havren, jeg har bjælder på”

Vel ankommet til stranden gik jeg i den strideste vind. Blæsten rev fat i alting. Mit hår stod næsten vandret. En sejlbåd i bugten lå med den ene side i vandkanten og den anden op mod himlen. På bølgerne var hvide skumtoppe.

Straks jeg nåede pynten stik nord, blev jeg angrebet af vrede måger. De ønskede åbenbart ikke, jeg skulle forbi deres residens. Jeg prøvede op til flere gange. Men mågerne og jeg blev enige om, det var bedst, jeg vendte om. Vinden var alligevel også blevet for meget. Så den tur må jeg gøre en anden dag. Udstyret med paraply som skjold, så jeg ikke får en måge i nakken.

Gik tilbage på skrænten og følte mig som bjergbestiger. Men deroppe var den skønneste udsigt. Garanteret bedst i lidt mere stille vejr, så den velfortjent kunne nydes. Længe. Men lyngen var lilla. Næsten.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *