Det har været en feriemandag lige efter mit hovede. I hvertfald her til formiddag. For solen stod på lur og kiggede lunende frem bag høje fjerlette skyer.

Dagen begyndte med lang gåtur i lyserøde vandresko. Og rygsæk pakket med vandflaske og vindjakke. For man ved aldrig om vejret skifter. Og jeg havde planlagt hele sydspidsen af Venø rundt i dag. Det er ca 10 km.

Ved badestranden holdt en bil uden mennesker parkeret. Jeg hørte hvin og småsnakken på et andet sprog end dansk. Da jeg kom helt hen til vandkanten, stod bilens mennesker ude i det blikstille vand. Kun det øverste af deres kroppe var at se. Og så deres store fiskestænger.

Sommersolen bagte og der er skønt i skyggen, synes nogle får jeg mødte, nok at sige.

Et væltet træ jeg kom forbi, blev perfekt siddeplads for en tørstende sjæl som mig. Der var dømt pause og udsigtsnydelse.

Rundende sydspidsen kom regntunge skyer i min retning. Det lynede tilmed. Jeg rubbede fødderne, men nåede ikke helt hjem, før tunge dråber væltede ned i nakken på mig. Jeg blev næsten ikke våd. For jeg havde jo husket vindjakken. Heldigvis.

Men når den gider, er der ikke meget som slår en dansk sommer.  Sådan som den præcis gad her til formiddag. Trivielt og kedeligt er vejret her til lands aldrig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *