For et par uger siden fik jeg besøg. Min yngste datter og svigersøn var kørt fra Vejle til Venø. En tur på knapt to timer.

Det er første gang de kommer forbi Venø, imens jeg bor her. Jeg glædede mig som et lille barn til at vise dem, hvor smukt her er. Sådan at de fik lyst til at komme igen. På trods af den lange køretur. Og jeg tror de blev forelsket. Ligesom jeg.

Vi gik en lang tur ud til Nørskov Vig. Vi håbede at få et glimt af de spættede sæler, som ofte ligger der ude på sandtangen. Det var et smukt stille vejr, den fredag eftermiddag de kom. Og mågerne lod os gå forbi, men dog under kraftige protester af lyd.

Nogle gange kan passagen godt vades over. Men i dag var der både for dybt og for meget strøm til at vi turde prøve. Så vi måtte gætte på, om de sortgrå pletter, vi kunne skimte ude på tangen var de berømte sæler. Vi besluttede at det var det.. imens vi ærgrede os over, vi ikke havde en kikkert med os, så vi kunne have set det helt tydeligt.


På vejen tilbage langs stranden mødte vi dog en ganske lille sæl liggende i tangen. Vi blev enige om det måtte være en babysæl, som lå og solede sig lidt. Vi kom ganske tæt på, inden den forlod stranden ligeså stille og gled ud i vandet for at finde sin mor.

Mine gæster blev for at overnatte. De oplevede en nat i fuldkommen stilhed. Uden motorstøj af nogen art, bælgmørkt uden gadelygter samt behagelig temperatur i soveværelset. Og de ville rigtig gerne vende tilbage til Venø en anden gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *