Der er altså noget ganske særligt ved store træskibe. De ser så majestætiske ud, når de stolt kommer sejlende for vinden. Men smukke er de virkelig også, når de ligger til kaj. Der noget særligt dragende ved dem. I hvertfald hvis man spørger mig.
Forleden rundede den tremastede skonnert Marilyn Anne Venøs sydspids, netop som jeg skulle til at med færgen over.
Den kommer nu af og til forbi Venø, da dens hjemmehavn er Struer, som ligger lige i nærheden.
Det så virkelig smukt og andægtigt ud, da den kom sejlende ganske langsomt.

 

Den kom til at minde mig om Tall ship races.
Det er en kapsejlads for store skoleskibe, som foregår rundt om i verden hvert år. De har gæstet Danmark flere gange, og der er skam danske skibe med.


I 2015 var det i Ålborg og Århus havn. Til næste år 2018 kommer de forbi Esbjerg. Og så er jeg HELT sikkert at finde på kajen. Jeg nyder stemningen og det flotte skue af de mange træskibe køl mod køl. Men ikke mindst er det en fantastisk oplevelse, at se alle skibene sejle ud af havnen, når de drager videre på deres togt.

Jeg får altid kuldegysninger af fryd og udlængsel, når de drager afsted for fuld sejl. Får lyst til at se fjerne horisonter og nye folkeslag, på et stort skib blæst afsted med vinden. Men jeg må nøjes med drømmen samt at se ”kurs mod fjerne kyster” i TV.

For jeg kender ikke lige nogen med en tremastet skonnert, der kunne tage mig med på rejsen. Dejligt var det nu med den drøm, som blev skabt af Marilyn Anne, der lige kom en smut forbi Venø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *