Month: august 2017

Marily Anne, du er i mine drømme

Der er altså noget ganske særligt ved store træskibe. De ser så majestætiske ud, når de stolt kommer sejlende for vinden. Men smukke er de virkelig også, når de ligger til kaj. Der noget særligt dragende ved dem. I hvertfald hvis man spørger mig.
Forleden rundede den tremastede skonnert Marilyn Anne Venøs sydspids, netop som jeg skulle til at med færgen over.
Den kommer nu af og til forbi Venø, da dens hjemmehavn er Struer, som ligger lige i nærheden.
Det så virkelig smukt og andægtigt ud, da den kom sejlende ganske langsomt.

 

Den kom til at minde mig om Tall ship races.
Det er en kapsejlads for store skoleskibe, som foregår rundt om i verden hvert år. De har gæstet Danmark flere gange, og der er skam danske skibe med.


I 2015 var det i Ålborg og Århus havn. Til næste år 2018 kommer de forbi Esbjerg. Og så er jeg HELT sikkert at finde på kajen. Jeg nyder stemningen og det flotte skue af de mange træskibe køl mod køl. Men ikke mindst er det en fantastisk oplevelse, at se alle skibene sejle ud af havnen, når de drager videre på deres togt.

Jeg får altid kuldegysninger af fryd og udlængsel, når de drager afsted for fuld sejl. Får lyst til at se fjerne horisonter og nye folkeslag, på et stort skib blæst afsted med vinden. Men jeg må nøjes med drømmen samt at se ”kurs mod fjerne kyster” i TV.

For jeg kender ikke lige nogen med en tremastet skonnert, der kunne tage mig med på rejsen. Dejligt var det nu med den drøm, som blev skabt af Marilyn Anne, der lige kom en smut forbi Venø.

Jeg drømmer og planlægger fremtiden

Det er så dejligt at drømme. Og ønske sig det allerbedste for sin fremtid. Det er lige det, jeg gør for tiden.
Jeg undersøger, ringer rundt, snakker med både kommunalt ansatte, ejendomsmæglere, ja sågar en lokal tømrer.
Jeg drømmer og undersøger, hvordan jeg kan blive boende på Venø. For det ønsker jeg mig allermest i hele verden.

 

Jeg drømmer om at kunne blive ved med at se solnedgange som disse, lige udenfor mine vinduer.
Jeg drømmer om at have skønne udsigter, fred og ro samt duften af tang og hav lige udenfor min dør.
Og så drømmer jeg om, at det lille hus jeg har kig på, en dag bliver mit.
Så jeg kan få fred i mit sind og glæde i mit hjerte, når alle mine drømme forhåbentligt inden længe bliver til virkelighed.
Der er ikke noget jeg hellere vil.

Magiske skyformationer

En smuk morgen var det i dag i mine lyserøde vandresko. Der var så ganske magiske og fortryllende skyformationer i horisonten. Jeg måtte stå stille lidt og betragte synet et øjeblik.

Og blev så ganske overvældet og varm om hjertet. Det gør jeg hver gang, når Limfjorden som her, viser sig fra sine allerbedste sider. Men jeg må sige, det kun er ganske få gange, hvor jeg ikke er blevet betaget af det her udsyn ind mod Sallingkysten..

De smukke udsigter gør, at jeg for hver dag der går, føler mig mere og mere heldig over, at jeg bor her og kan opleve dette, bare ganske få skridt udenfor min dør.
Nogle dage lader det sig ikke gøre, at gå der på stranden. For da er den er helt væk og fyldt med vand. Det er, hvis det har blæst meget, så der er presset meget vand i Limfjorden, og der samtidig er højvande.
Så må jeg vende om og vente til en anden dag at gå strandtur. I hvertfald på den side af øen. Det er fordelen ved at bo på en ø. Der er altid en vandside at vælge.

Børnebørn er livets dessert

På en ø kan børn sagtens få tiden til at gå.
Der er strande at grave i, bade fra, dække sig til under og samle skaller fra.

 

På havnen kan de fange krabber, fiske med net, sejle i gummibåd, se på småbåde der sejler ud og ind, spise is og madpakke.

Mine børnebørn elsker at besøge mormor på Venø. Sidste gang de var her, fløj vi med drage. Længe…
Heldigvis er der næsten altid et sted med vind, hvor det er muligt at opsætte en.. til stor morskab for både dem og jeg.
I morgen kommer de på besøg igen. Sammen med deres mor og papfar. Jeg glæder mig.

 

 

Lidt til maven, øjnene og ganen

Hvis du er sulten, kan du lave maden selv. Måske smøre dig en rugbrødsmad, hvis du orker. Eller hvis det skulle vise sig, at blive en af landets få lune sommeraftener uden blæst og regn, så kunne du også tænde op i din grill og stege bøffer. Du kunne for eksempel også håbe på, at nogen inviterede dig ud på middag et
sted. Eller du kunne jo også invitere dig selv.


Så kan jeg klart anbefale et godt sted af slagsen. Her er søde piger, som serverer maden på en charmerende måde, maden er delikat, udsigten eminent og omgivelserne virkelig hyggelige.

Fantastisk at Venø kan byde på sådan en oplevelse. Jeg har været der flere gange nu, og jeg bliver så mæt og glad hver gang. En middag på Venø kro er en udsøgt fornøjelse.


Og på menuen kunne der for eksempel være skønne Venøbøffer, som kroen er vidt berømt for. De smager så himlene synger. Især hvis du kan lide hvidløg. Og det kan jeg godt. Uhmnnn.

Gadekunst i verdensklasse

   

I forrige uge var jeg på tur. En smuk tur ned i det sydvestjyske. Og den oplevelse skal I ikke snydes for, selvom det ikke handler så meget om Venø.
Jeg var forbi Brande. En by som er verdensberømt i hele Danmark for især deres gavlmalerier. Men denne gang handler det om 3D malerier rundt på byens torve og pladser. Kaldet Street art.
De blev til i begyndelsen af juli 2017. Tyve udenlandske kunstnere fra hele verden deltog. Kunstnerne arbejde ganske gratis.
Smukt og særdeles gennemførte var de smukke malerier, hvor effekten dog bedst kunne nydes gennem et kamera. Og her kom smartphonen virkelig til sin ret.

 

Når jeg stod ved siden af maleriet og betragtede det med mit blotte øje, kunne det ikke ses, at her var der tale om et mesterværk. Ja faktisk kunne jeg kun se, at maleriet så lidt aflangt ud, og havde svært ved at se, hvad det skulle forestille. Men hold nu op så fine de var, når kameraet lavede et mesterskud. Se selv.

Ved færgen begynder Venø

Når man bor på en ø, skal der sejles med færge. Det mener Venøboerne, og det mener jeg. For det er ikke en rigtig ø, hvis der er en bro. Og det er slet ikke spor besværligt med en færge, hvis man spørger mig.
Færgen sejler frem og tilbage mange gange hver dag. Fra tidlig morgen til sen aften. Den sidste færge sejler til midnat. Det kan jo godt have sine fordele, hvis man er til en kedelig fest. At man skal nå en færge.

Det er nu også noget helt særligt at skulle sejle hjem. Også selvom sejlturen til Venø kun er lige omkring to minutter. Når man står på Kleppen ser det ud til, at man kan hoppe over, så kort et stykke vej er det.

Men der er rigelig tid til, at få en lille sludder med andre øboere på færgen eller mens man venter på at komme med. Eller med færgemændende. Som man kommer til at kende. Og de kender os.

 

Så der bliver snakket, undret og kommenteret. Hvis man har fået ny bil. Eller har nogen med i bilen, som ingen kender. Ingenting går færgemandens næse forbi. Eller de andre øboeres. Men det er positivt ment. Færgen sejler jo til VEN -Ø.
Tre dage efter jeg var flyttet hertil, blev det bemærket at jeg havde været med færgen flere gange. Der blev snakket om, hvor jeg mon boede. Det blev afklaret ret hurtigt. Og så begyndte øboerne at hilse på mig, når vi kørte forbi hinanden. Fordi jeg nu var en af dem.
Det har sine fordele, at ingen kommer uset til eller fra øen. Jeg føler mig tryg, og passet godt på.

Galleri Kluk

  

På havnen findes en række små røde skure med grønne døre. De har i tidernes morgen nok været brugt til fiskernes garn og andet grej. Nu er der ikke mange som ernærer sig ved fiskeri på Venø mere. Så er der andre som kan få glæde og gavn af de små skure. Heldigvis. Det er bare så hyggeligt med liv og mennesker på havnen en solskinsdag.

Og hygge, det forstår Kirsten sig på. Hun sidder ofte smilende udenfor skuret på en bænk ved et lille bord. Her er hun fuldt optaget af at male. Men hvis du nærmer dig, inviterer hun straks indenfor i sit lille bitte galleri, hun kalder for Kluk.
Her kan du sidde en stille stund på bænken og betragte hendes smukke akvareller og oliemalede drivtømmer. Hun har i dem indfanget Venøs smukke natur. Og en fasankok ved navn Julius, som bor i Kirstens have.
Kirsten vil også gerne snakke. Om løst og fast men ikke mindst om Venø. Så har hun og jeg et godt emne, vi sammen kan tale om længe.
Jeg var nødt til at eje de to måger på drivtømmer. De ligger nu og pynter i min havestue. Og minder mig om Kirstens glade smil og gæstfrihed.

I Kirstens galleri sælger hun desuden de mest fantastiske fotokort af Christian Mortensen. Christian har på smukkeste vis indfanget steder og vidunderlig natur fra Venø.
Jeg elsker at være på besøg i Kirstens galleri.