
I søndags, på en meget varm sensommerdag, tog venøboerne afsked med sin sognepræst, der gik på pension. Velfortjent, men sørgmodigt fordi Per har en helt unik personlighed, som næsten hver søndag har fyldt den lille kirke med humor, indføling og høj skønsang.
Med sine næsten to meter fyldte han godt op foran alteret i sin sorte præstekjole. Og prædikenerne var noget helt for sig selv. Som kirkegænger blev man grebet af hans historiefortællinger, som ofte omhandlede hans egne oplevelser fra barndom og voksenliv eller han refererede til tekster fra skønlitteratur, som han havde læst og selv var blevet grebet af.

Altid var prædikenen præget af humor og ofte har jeg siddet og haft lyst til at klappe højt under min latter, fordi det føltes som om jeg her i kirken var til en stand up komedie. Uhøjtideligt var det at være til gudstjeneste med Per Mikkelsen som præst. Det bliver svært at skulle være den, der kommer efter ham. Spændende bliver det, om der kommer en ny præst og bor i præstegården ved siden af kirken, eller om vi må “nøjes” med lånte præster fra Struer sogn
Afskedsfest

Fest blev der, selvom det også var vemodigt at tage afsked med præsteparret. Talerne og sangene blev fremført i humoristisk ånd, så det blev grinet og klappet indimellem tårerne. De to tidligere præster på Venø, havde skrevet og sang lystigt sange om Venø og præsterne der. Blandt andet havde de fået fat i at Per Mikkelsen en dag havde glemt sin alterbog og præstekjole derhjemme på Venø, kørte for stærkt for at nå færgen og blev blitzet af politiet..
Heldigvis bliver Karin og Per Mikkelsen på øen. De er flyttet 200 meter mere syd på til “ nimmer nutten ” som de selv kalder stedet. Vi blev alle opfordret til at give et dyt, når vi kører forbi så de begge kan høre hvornår en venøbo kører forbi.
